Amagerbanen gennem tiden
Følg Amagerbanens udvikling gennem tiden – fra de første skinner til dagens oplevelser og bevarelse.
Følg Amagerbanens udvikling gennem tiden – fra de første skinner til dagens oplevelser og bevarelse.
Få et hurtigt overblik over Amagerbanens historie – fra åbning til i dag.
Banen åbnes den 17. juli.
Banen indstillede persontrafikken, hvorefter passagererne var henvist til selskabets egne buslinjer. Efter 2. verdenskrigs udbrud gjorde mangelen på benzin og bildæk busdriften besværlig, så persontrafikken på banen blev genoptaget 5. maj 1940.
Da forholdene blev normaliseret efter krigen, blev persontrafikken igen indstillet, hvorefter banen fortsatte som ren godsbane.
Strækningen mellem Tømmerup og Dragør blev nedlagt, og den 15. juni samme år fulgte strækningen mellem Kastrup og Tømmerup, da der skulle gives plads til udvidelse af Københavns Lufthavn.
DSB overtager Amagerbanen. Banen blev brugt til flere scener i spillefilmen Olsen Banden på sporet, der havde premiere den 26. september 1975. Kun få dage efter filmens premiere ophørte Amagerbanen A/S som selvstændigt selskab, da den 1. oktober 1975 blev overtaget af DSB.
Et foreningsmedlem af Amagerbanens Venner, Henrik Kristoffersens far, begyndte sin karriere som billetdreng på Amagerbanens Omnibusruter og fortsatte senere på selve jernbanen. Hans sidste job var som lokomotivfører på AB 1 diesel-lokomotiv.
I 1991 blev godstrafikken på banen indstillet, og i 1995 blev banen helt nedlagt. I efteråret 1997 blev havnebanens spor til Islands Brygge og Prøvestenen også fjernet. Svingbroen, kendt som ”Lille Langebro”, som tidligere førte rangertrækkene over havneløbet, var stærkt nedslidt og ville kræve en total renovering, hvis havnebanen skulle fortsætte.
Amagerbanens Jernbaneklub benytter banen fra Islands Brygge og frem til Øresundsvej station – altså både havnebanen på Islands Brygge og Amagerbanen. Klubben råder over en DSB-Köf og forskellige udrangerede DSB-vogne, som de kører med. Klubben har stået for både veterankørsel og særtog, fx for børnehaver, juletog og ikke mindst i forbindelse med Kulturåret 1996. Sidste juletog var planlagt i 1998, men på grund af, at Københavns Kommune få måneder forinden havde asfalteret overkørslerne, samt interne problemer i foreningen, blev julekørslen aflyst.
En tidligere ”røst” fra foreningen fortæller, at det sidste tog på Amagerbanen kørte i januar 1999. Et lille rangerlokomotiv blev midt om natten transporteret ud på banen af en større lastbil for at samle de sidste efterladte vogne, som efter sigende derefter blev sendt til en veteranforening i Jylland.
Amagerbanen fjernes fra Kraks kort over København og omegn.
Amagerbanen fylder 100 år, og Dansk Jernbaneklub markerer jubilæet med en artikel i bladet Jernbanen.
Amagerbanens Venner genåbner den sidste del af banen – i første omgang kun 500 meter, fra Laplandsgade/Uplandsgade og frem til sporskiftet ved Prags Boulevard. På dette tidspunkt råder foreningen over to skinnecykler.
Foreningen udvider kørslerne og får tilført yderligere tre skinnecykler.
De to rester af banen mellem Vermlandsgade og Prags Boulevard blev genforenet gennem opførelsen af et officielt overkørselsanlæg, som blev godkendt af Københavns Kommune og finansieret af Amager Øst Lokaludvalg. Få år tidligere havde kommunen skåret banen over i forbindelse med anlæggelsen af en supercykelsti langs Kløvermarken. Banen blev desuden forlænget med 120 meter fra sporskiftet ved Prags Boulevard og frem til Raffinaderivej, hvor sporet indtil 1996 fungerede som sidespor ud til Prøvestenen (Benzinøen).
Kraks kort over København og Omegn gentegner Amagerbanen – både digitalt og i det fysiske eksemplar, som blev det sidste trykte Kraks-kort nogensinde. Kortet viser den del af banen, som Amagerbanens Venner i dag forvalter.
Foreningen får samtidig sin første pumpe-dræsine, som nu står på spor 2.
I juli måned fejrede Amagerbanens Venner banens 110 års fødselsdag. Foreningens ældste medlem, Bruno H. Pedersen, skrev i den forbindelse en længere artikel i Jernbanen. Bruno har et nært forhold til Amagerbanen og deltog blandt andet på det sidste plantog mellem Kastrup og Dragør, da strækningen blev nedlagt i 1957. Senere var han aktiv hos Amagerbanens Jernbaneklub og har bidraget med både billeder til hjemmesider og til to dokumentarfilm om Amagerbanen.
Københavns Kultur- og Fritidsborgmester samt Teknik- og Miljøborgmesteren besøger banen.
DSB opsiger haverne langs banen, hvilket sætter gang i en debat om Amagerbanens fremtid. Samme år besøger den daværende overborgmester, Lars Weis, banen.
Amagerbanens Dag afholdes for første gang.
Amagerbanens Venner fylder 10 år.